Den radikale midte
Der er mangel på rum i den offentlige dialog. Hvis vi skal komme i mål med rummelighed og en eller anden form for kærlighed til næsten, vores nabo så skal vi altså turde noget mere uenigt nærvær. Den tredje vej, hvor vi lytter og rummer så meget, vi kan. Vi skal være langsommere til at tage ordet. I enhver sammenhæng. Det, vi siger, er for det meste ikke mere relevant end det, sidemanden siger. Det er noget, vi selv tror!
Jeg stemmer ikke radikalt, meeeennnnn:
Jeg tror på den radikale midte, på alle måder.
Med den dialogform, vi har i dag, politisk, men også samfundsmæssigt, i forhold til sociale strukturer og åndelige strukturer, så bliver vi hele tiden mobbet eller trianglet ind i at vælge side, og det vil jeg ikke. Jeg vil have et opgør med “os og dem”-tankegangen, med hele konceptet, der bygger på en to-rums-tækning.
Vi skal arbejde på at få frihed til at forme meninger, til ikke at være tvunget til at vælge side. Jeg giver ikke fem flade øre for taktisk manipulerende kommunikation, der vil tvinge os til at tage parti. Jeg synes, vi skal kræve ret til en midterpostion. I enhver sammenhæng – og retten til at være i tvivl og skifte mening. Det bliver vi bedre og mere hele mennesker af – både åndeligt og socialt og for den sags skyld også politisk.
Det er muligt at være uenige, uden at vi behøver at gå hver til sit, det er muligt at leve side om side med forskellige syn på tingene. Det er muligt at kommunikere uden at sætte hinandens holdninger på spidsen og uden at nedgøre, mobbe eller nægte andre pladsen. Der er ingen frihed i en påtvungen dagsorden, der fremtvinger et to-sidet samfund. Det bliver vi ikke klogere af, og det bliver verden ikke et bedre sted af.
På den radikale midte er der plads til langvarig dialog, til omtanke, til at lytte, til at fortælle historien om det levede liv. Sådan ved jeg godt, politik ikke er, langsom og lyttende. Politik kræver aktion, ofte her og nu. De fleste af os er ikke politikere. Vi lever liv med mange udfordringer og komplikationer af alle slags. Vi er truede på identitet, på kærligheden, på relationer og på helbredet, og vi skylder hinanden at løbe skrigende bort fra skråsikkerhed på andres vegne. Lad os mødes i den radikale midte.


