Åndelig vejledning
Åndelig vejleder er ikke en beskyttet titel, og vejledningen kan have sit udspring i alle mulige åndelige traditioner. Det er vigtigt at vide, hvilke traditioner den enkelte vejleder læner sig op ad.
Jeg læner mig op ad den kristne tradition. Når jeg i vejledning lytter med en søgende, er det Guds stemme, den Gud, der er at finde i Bibelen, jeg bruger som pejlemærke.
Åndelig vejledning foregår på den søgendes præmisser, det er dig, der kommer med dit indre, din sjæl og din længsel og undren. Det er der, vi starter sammen, i dit tempo, i din tid.
Vi mødes i et rum uden skråsikkerhed og uden anden ramme end sammen at søge efter Gud.
Der skal selvfølgelig her, ligesom i alle andre rum, opstå en tillid i vandringen, og den opstår over tid. Ligesom alt andet arbejde med vores indre er åndelig vejledning kun brugbar, når vi er ærlige. Den facade, som vi alle gerne holder i omgang med hinanden, er ikke særlig effektiv i vores søgen efter Gud. Han ved godt, hvad vi tænker, og vores inderste er kendt for ham.
I vejledningen sker det ofte, at der ikke bliver sagt så mange ord. Det er ikke terapi eller sjælesorg, men forventningen om at møde Gud, vi stiller skarpt på. Stilhed og ro bliver to af vores vigtigste redskaber til at finde vej. Åndelig vejledning er et rum, hvor du kan øve dig i at finde netop en ordløs væren, en måske endda en menings-fri væren. Nærværet er søgende snarere, end det er skråsikkert, det er fleksibelt snarere, end det er fastlåst, det er åbent frem for lukket, og det er mere at være på vej, end at ankomme. I den åndelige vejledning er der plads til tvivl, til oprør, til nye tanker, der trænger sig på.
“The presence of those seeking the truth is infinitely to be preferred to the presence of those who think they’ve found it.”
Terry Pratchett
I åndelig vejledning opstår der noget nyt:
Vi mødes i håbet om, at noget nyt fødes i sjælen – en ny start, en ny drøm, en fornyet tro, et fornyet håb.
Så kommer vi også til at sidde sammen i smerten, for den er derinde et sted, og mødet med den baner vej for en ny modenhed, en ny aftegning i horisonten.
Vi venter også sammen, venter og søger. Gud er ikke overvældet eller endda overrasket over, hvor du står i livet. Han har set dig i midten af alting, og mødet med ham byder altid på nåde, på liv og på fornemmelse af at komme hjem.
