Årets liturgi,  Basics,  Journal,  Voksenliv

I ly af mørket

Hvor sker der meget med os i ly af mørket. Det er her i mørket, at der måske for første gang i løbet af dagen er ro til at finde sig selv.

I sjælens liturgi er skumringen tidspunktet, hvor tempoet kan sættes ned, hvor arbejdet kan indstilles for dagen – men det er også timen, hvor der opstår spørgsmål, tvivl, følelser af sorg og afmagt og af smerte og ensomhed. For nattens ensomhed banker på, alting lukker ned. 

I ly af mørket ser vi anderledes på livet, vi gennemtænker svære situationer, som er opstået i løbet af dagen, og vi bliver mere indstillede på at lytte. Når mørket falder på, så åbnes dørene til de rum i sjælen, hvor de store slag udkæmpes. Her bor troen og tvivlen dør om dør, og her bliver sanserne skærpede. 

I mørket lægger vi tanker til ro, og samtidig fødes der nye tanker – om dagen i morgen eller om fremtiden. 

Selv om jeg godt ved, at mørket tilbyder nogle helt særlige timer til fordybelse, ser jeg ofte tv. Jeg er færdig med min dag, og jeg har brug for at koble hjernen fra og lade mig underholde. Jeg glemmer, at muligheden for fordybelse findes her. 

Aftenen er i min erfaring et godt tidspunkt til at lytte efter den åndelige strøm, vi befinder os i. Her kan vi både fokusere på noget inspirativt, vi har oplevet i løbet af dagen, noget, nogen har sagt, eller noget nyt, vi har set. 

Vi kan også vende blikket mod noget virkelig gammelt, gamle tanker i Bibelen, og hvorfor de kommer os ved, gamle bøger eller ting, vi har oplevet i barndommen. Vi kan på en gang gøre status og drømme om i morgen eller i overmorgen. 

Den store re-generation af alt liv finder sted i mørket, i døden, i vinteren, her, hvor der findes fred, hvor farten sænkes under sneglefart – det er helt nødvendigt, ja basalt. Ingen dag uden nat, ingen sommer uden vinter, ingen liv uden død. 

Den vestlige kultur har gjort dagen vigtigere end natten. Efter mørkets frembrud spilder jeg tiden med Netflix. Men efter mørkets frembrud kan der opstå gennembrud ind til det åndelige, sjælen kan blive stille nok til at lytte, og de store tektoniske plader kan flytte sig helt uventet og invitere os til at drømme om noget nyt. 

For mig må 2021 godt blive året, hvor jeg bliver bedre til aktivt at være i mørket, især måske her i “corona-vinteren”. Mørket måtte godt være et sted med lækre drømme, kreativitet og åndelig vækkelse.

Når dagen rinder ud – og mørket kalder os til meditation og afklaring.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *