Lejligheden i skoven
Vi skal flytte ind i en skovlejlighed midt i Vejle by om 11 dage.
Da vi tog beslutningen om at satse på mindre plads i vores bolig og samtidig holde fast i vores lille sommerhus ved vandet, var det egentlig mest et projekt, der satte fokus på en bedre investering i vores fritid. Få mere tid til alt muligt, der ikke om handler om at holde hus og have. Men – i lyset af udviklingen lige nu synes vores beslutning om at downsize til 100 m2 også lidt føles som rettidig omhu.
Sådan en flytning gør noget ved mit åndedræt, mest vist nok, fordi den handler om noget simpelt, noget der kalder på en form for orden i det ydre og indre menneske på samme tid. Det er noget med, at der sker en bevægelse i sjælen over mod noget mere overskueligt, og det giver en indre ro.
Roen skal der kæmpes for, for det sker så meget rundt om os både i det nære og ude i verden. Det er noget med at eliminere kaos, og roen udspringer nok, for typer som mig, i at kunne overskue hjemmet.
Jeg har boet småt før, og det kan lade sig gøre, hvis alting har en plads. Hvis de daglige rutiner er tænkt ind, og hjemmet er velorganiseret og roligt. Ikke for mange ting, ikke for mange vilde farver, ikke for mange møbler, og ikke for mange overflader, hvor det kan rode. Så er det nemt at være mange, også på lidt plads.
Så i de her dage går vi og planlægger lidt i detaljer. I går var jeg ude at indkøbe fire farveprøver. Farven på væggene skal skabe en helhed i boligen, og den må ikke larme. Den vi er mest varme af lige nu hedder bare “sand”.
Ekspedienten spurgte mig: Hvad skal du med alle de prøver? Hvad har du gang i? Hvad hun ikke vidste var at farvevalget startede med 25 farver, og nu altså er nede på 4. Så det rette spørgsmål ville have været: Hvad skal du med så få prøver?
Den farve skal sidde lige i skabet. For den skal elskes hver dag i mange år frem, den skal indbyde os, børn, familie, venner og gæster til et mindre og dejligt hjem med masser af ro og kærlighed. Så den er vigtig.
Vi glæder os til det nye, og til roen og overblikket midt i det hele…….
