Advent

Mange af os har på en eller anden måde oplevet, at der ikke var plads til os. Vi er så at sige kommet til en lukket dør eller en forsamling af mennesker, hvor vi ikke var velkomne.

Da Maria og Josef ankommer til Bethlehem, sker det samme for dem. Mens de er i en nødsituation, lige før fødslen af deres barn skal gå i gang, bliver de afvist. Der er ingen plads til dem, og der synes heller ingen vilje til at hjælpe dem. De er fremmede, der kommer til en by, som ikke er deres hjem. De er ikke ventet af nogen, og de bliver ikke inviteret indenfor. 

Advent er begyndelse på en rejse, hvor vi er i mørket, og vi venter i et territorium, hvor vi endnu ikke har fundet hjem. Vi er taget ud på en rejse, men er kommet til en lukket dør. Det er ind i den virkelighed, at Gud lader sig føde, ind i den virkelighed, at Gud kommer til os. Han kommer til os og åbner døren. Vi bliver inkluderet og er ikke længere ekskluderede. Vi bliver givet muligheden for at komme ind. 

Advent er begyndelsen på et spritny kirkeår, som jo mærkeligt nok starter med en ventetid. Det starter i mørket. Liturgien inviterer os ind i håbets tid, med forventning om, at der findes et lys, og det er ved at blive født. 

I år synes jeg mørket er lidt svært. Så når det i morgen er første søndag i advent har jeg virkelig brug for det håb. Kom nu med det håb, kom nu, Gud, med gode nyheder.

I dag har jeg forsøgt at pynte lidt. Det går trægt, og de der lyskæder, som plejer at indstille sjælen på lysets højtid, tja – de må da virke på humøret før eller siden. 2020 har været et ensomt år, med mange svære lektier og alt for mange regnestykker, der ikke går op. Et år med afstand og med kampen mod en virus, som indtil videre har taget 10 måneder af kalenderen. 

Så kom så advent. Vi er klar til din lektie om tålmodighed, om lys, der fødes i mørket, og om håbet, der fødes ind i vores verden. 

Joan Chittister siger det sådan:

The year opens with Advent, the season that teaches us to wait for what is beyond the obvious. It trains us to see what is behind the apparent. Advent makes us look for God in all those places we have, until now, ignored. Darkness deserves gratitude. It is the alleluia point at which we learn to understand that all growth does not take place in the sunlight.