At kende sig selv – Corona edition
Det er for tidligt at sige, hvad vi har lært gennem corona-tiden, synes jeg. Det kan man måske svare på næste år. – Men vores sanser bliver skærpede og jeg kan mærke, at denne tid er en tid, hvor jeg lærer mig selv bedre at kende. I uvishedens bevægelse er der mulighed for at møde sig selv på en ny måde – når man agerer under andre, nyere og ukendte omstændigheder. Der dukker ukendte følelser og reaktionsmønstre frem af gemmerne, og dem kan man lærer meget af – hvis man orker.
Jeg tror meget på, at livslang læring om os selv kan hjælpe os til et mere helt liv, ikke nødvendigvis et bedre liv, men et mindre dramatisk og mere fokuseret liv. Derfor er jeg også stor fortaler for terapi og på alt arbejde med de ting, der udfordrer os, både åndeligt, relationelt, og arbejdsmæssigt.
Corona-tiden har ramt os på mange forskellige måder – nogle har mistet job, nogle har mistet en kær, nogle har selv kæmpet med sygdommen helt tæt på, nogle har udviklet en ny form for angst, nogle har brugt eventuel fritid fra jobbet på andre projekter, og andre er kommet tættere på børn og familie.
Her er tre ting, jeg bemærker om mig selv:
- Jeg er blevet mere åben for nytænkning, når det gælder både privatliv og arbejdsliv. Jeg har fundet en ny kreativitet, der ligger lidt til mit venstreben (jeg er venstrehåndet). Det er endnu uvist for mig, hvordan dette får indflydelse både på den umiddelbare fremtid og på den, der ligger lidt længere ude.
- Jeg skal arbejde mere på mine venskabsrelationer. Det er en stor udfordring. Jeg skal blive bedre til at melde mig aktivt ind. Til at invitere, til at ringe tilbage, til at sætte tid af.
- Jeg har fundet en ny åndelig dybde gennem daglig bibellæsning. Det er det med ensomheden, jeg har som enebarn, og især måske efter, at jeg har mistet min mor. Jeg skal holde mig selv lidt i skak for ikke at svømme ind i ensomhedens ocean. Jeg ynder gerne også lige at dyppe tæerne i ensomhedens dyb. Det er ikke sundt for mig, og det subjektive rum, der opstår omkring fokus på ensomheden, er uendeligt tomt. Jeg skal arbejde med mit fokus – og lige nu er det lykkes mig for en tid, at flytte det hen på Gud.
Har du mon mødt dig selv på en anden/ny måde i denne tid?
Hvad hører du, hvad ser du, hvad bemærker du om dig selv?
For a new beginning
In out-of-the-way places of the heart,
Where your thoughts never think to wander,
This beginning has been quietly forming,
Waiting until you were ready to emerge.
~
For a long time it has watched your desire,
Feeling the emptiness growing inside you,
Noticing how you willed yourself on,
Still unable to leave what you had outgrown.
~
It watched you play with the seduction of safety
And the gray promises that sameness whispered,
Heard the waves of turmoil rise and relent,
Wondered would you always live like this.
~
Then the delight, when your courage kindled,
And out you stepped onto new ground,
Your eyes young again with energy and dream,
A path of plenitude opening before you.
~
Though your destination is not yet clear
You can trust the promise of this opening;
Unfurl yourself into the grace of beginning
That is at one with your life’s desire.
~
Awaken your spirit to adventure;
Hold nothing back, learn to find ease in risk;
Soon you will be home in a new rhythm,
For your soul senses the world that awaits you.
Fra John O’Donohue: To Bless the Space Between Us, 2008
