Klassisk musik for begyndere
“Klassisk musik kan fungere som en nøgle til vores sjæl. I min erfaring bringer den glæde, ro, og afklaring. Men – den kan meget mere – for den kan hjælpe os med at nå ind til de dybeste afkroge af vores liv – og den kan kaste lys selv på de mørkest pletter.”
Klassisk musik er for mig blevet en af komponenterne i at leve et meditativt liv. Musikken bringer en ro, men også styrke med sig, den åbner ligesom for et nyt univers fyldt med smukke ansatser til at forstå vores komplekse verden, ja endog se den i et andet lys. Og – så bringer musikken også på sin egen måde nåden tæt på.
Jeg begyndte tidligt i livet med klassisk musik, fordi jeg har en far og en nær familieven, der er “klassisk-nørder” – en slags dreamteam.
Som nybegynder i at lytte drejer det sig ligesom med al anden musik sig om smag og stemning. Så snart du begynder at lytte, vil der opstå en forbundethed med musik, hvor den kalder på én eller ikke. Det er lidt ligesom at forelske sig, og jo mere du lytter, jo mere forelsket bliver du.
Der er mange måder at komme i gang på:
||| Lyt til de store komponister først: Beethoven, Mozart, Bach, Chopin, Brahms og så videre. Start eventuelt med Beethovens fem klaverkoncerter, og lyt til hele koncerter. Ikke kun brudstykker. Lyt gerne på repeat, så tonerne bliver lageret i sjælen. (Jeg er ikke stor fan af at lytte til highlights – for i klassisk musik fortæller hele værker en samlet historie, og den går man glip af, hvis man kun lytter til highlights.)
Næste skridt kunne være at lytte til andre klaverkoncerter. Nogle er mere melodiske og andre mere komplicerede værker, der kræver lidt mere interesse. Du kan for eksempel vælge Chopin, Brahms og Haydn. Brahms er helt fantastisk, start med hans klaverkoncert nr. 2 og lyt for eksempel videre på hans 3. symfoni. Helt spektakulært.
Nogle komponister, som Dvorak, er mere komplicerede at lytte til, og måske skal der ledes lidt mere efter roen i deres musik. Efterhånden, som man bevæger sig lidt ind i forskellige komponister og bruger lidt tid hos dem, danner der sig et billede af, hvad man kan forvente, og man bliver mere forelskede i nogle end i andre.
||| Man kan også starte et helt andet sted. Man kan vælge en dirigent og bare lytte til værker, som han eller hun dirigerer. Jeg er ret optaget af Solti, Kleiber, Karajan and McCreesh, og jeg lytter gerne med, når det er dem. Men der er så mange andre. For eksempel har jeg lavet et lille studie i forskellige dirigenters opsætning af Händels Messias – og for mig er det nu kun indspilningen med McCreesh, der duer. Alle andre lever bare ikke op til hans fortolkning. Lidt nørdet, bevares.
||| Endelig kan du selvfølgelig starte med at vælge nogle orkestre og solister. Det er en lidt mere uoverskuelig indgang – for der så mange virkelig dygtige. Jeg nyder Concertgebouw (Amsterdam), Wienerphilharmonikerne, London Symphony Orchestra, Berliner Philharmoniker og Chicago Symphony Orchestra, og så kigger jeg også på programmet herhjemme. Hvad beskæftiger DR Koncerthuset og Det Kongelige Teater sig med. Lige nu er det vist Mahler og Strauss.
Uanset hvad: Det kræver tid at lytte. Det kræver indleven i et helt univers, og det kan bestemt også blive en fantastisk hobby.
Her er et link til Johanne Brahms 3. symfoni skrevet i 1883. Den har fire satser: Allegro, Andante, Poco Allegretto og til sidst Allegro. Dirigent Leonard Bernstein med Wiener Philharmonikerne forhaster sig ikke i deres gengivelse, Bernstein lader musikken udvikle sig med en tålmodig ventende på en episk kulmination. 3. satsen Poco Allegretto er fuldstændig guddommelig. Et enligt horn, der møder os i vores dybe sjæl, får himmel og jord til at flyde sammen. Den tager 45 minutter at lytte igennem. Skriv til mig, når du er færdig.
