Den tredje vej

Jeg oplever ofte, at jeg synes bedst om mit eget argument. Jeg er i udgangspunktet svær at få til at ændre holdning. Faktisk er der lavet undersøgelser om, hvor svært det er at få andre til at ændre holdning. NPR – National Public Radio (USA) – har lavet flere udsendelser om, hvordan man får andre til at ændre holdning til for eksempel politik og til, hvor det er bedst at bo. Det viser nogle interessante pointer omkring vores proces. Ofte, viser det sig, er vi nødt til at være tvungne til at ændre holdning for at gøre det. 

Vi skal turde finde eller genfinde hinanden på vejen. Der er altid en tredje vej – én, vi kan vælge sammen.

Det er et spændingsfyldt samfund, vi lever i. Det gælder både, når det kommer til politiske dagsordener, men også i vores egne mindre kredse kommer der fart på meningerne om børneopdragelse, om alt mellem himlen og jorden. Nogle gange står vi endda for skud med vores egen person og den måde, vi lever livet på eller agerer i verden på. Nogle gange skylder andre os en undskyldning – fordi de har bare krænket os eller har ment noget andet, på en anden måde – og den undskyldning vil vi ha’. Nu og her.

Men der er altid en tredje vej. Der er altid en tredje mulighed, en tredje åbning. Nåden er ikke på den skråsikres side. Den efterlader altid plads til, at alle kan være med, både de, der siger ja og nej og måske. Nåden vil så at sige sikre, at alle er med. Jeg beundrer dem, der har gjort det til deres mission at yde fredsforhandling. De får mig til at bede om, at jeg selv må blive et menneske, der magter at se flere løsninger på konflikter, der er kørt fast, på uvenskaber, der æder os op, hvor alle holder på sit. Der er altid en tredje vej.

For at se den tredje vej frem ad skal der skabes et nyt rum. I dette rum skal der være en villighed til at træde tilbage fra vores egen holdninger og trang til at få ret. I det tredje rum bliver farverne lidt mindre sorte og hvide og lidt mere nuancerede. Et rum, hvor vores meninger kan ændres, hvor vi kan smage på nåden – både mod os selv og mod andre. Det tredje rum er sprængfyldt med nedtrapning af åben krig, med overskud til at give andre plads. Den tredje vej er den, der fører os ud i verden efter, at vi har mødtes i åben dialog.

Hvis vi skal leve et liv, vi selv kan holde ud, er det min egen dybe erfaring, at vi ikke har råd til at være i konflikt. Vi har nemlig ofte selv brug for den nåde, vi ikke magter at give til andre. Konflikt sætter os tilbage i det umodne stadie – dengang vi var 12. Dengang magtede vi kun at se tingene fra vores egen synspunkt. Vores evne til at træde ind i det abstrakte rum og prøve at forstå andre var endnu ikke fuldt udviklet. Den modne tilstedeværelse i livet ved godt, at vi ikke altid har ret. At andre har lige så meget værdi som vi. At andres dagsorden – på godt og ondt – altid vil være en del af vores fælles hverdag. 

Her er mine forslag til, hvordan den tredje vej kan åbnes.

Sæt dig ind i andres livshistorie – vores historier rummer væsentlige input til, hvordan vores holdninger bliver dannet.

Afstå fra fristelsen til at rekruttere andre til at blive en del af det had/den vrede, du føler mod en anden. Evt. rekruttering af andre til at være med i dit parti vil ikke bidrag til fred omkring dig eller for den sags skyld i verden.

Find dit eget holdningsløse rum. Giv slip på din trang til at vide alt.

Giv slip på at være eksperten. Denne øvelse er virkelig svær og kræver noget øvelse.

I det tredje rum er der plads til alle – har vi mon lyst til at være med? 

Bed Fadervor. Langsomt, fokuseret, intensivt. Find en rytme i at gå igennem hver af bønnerne. Denne ældgamle bøn favner fællesskabet i sin grundstruktur. Den har fokus på vores fælles gode.