Basics,  Voksenliv

Indre vækkelse til livet

Hvordan bliver vi mon formet af det liv, vi lever, og af den historie, vores liv skriver? Vi er så at sige på en formativ rejse. I barndomsårene bliver vi mest formet af andre, af indtryk, vi får udefra, og af de omstændigheder og sammenhænge, vi færdes i. Når vi bliver unge og ældre, bliver vi selv gradvist mere en del af formationen af, hvem vi er, vi tager selv valg, og vi designer i høj grad det liv, vi lever, og hvem vi er.

Udefrakommende omstændigheder spiller også en stor rolle – helbredsmæssige omstændigheder og udefrakommende sociale parametre. Og nej, vi har ikke allesammen lige muligheder. 

Hvilke valg vi tager, og hvorfor vi tager dem, bliver afgørende for, hvilke slags liv vi lever – karrieremæssigt, relationsmæssigt, familiemæssigt. Og nej – jeg tror ikke på myten om, at vi ikke kan forandres eller laves om. Vi er ikke bare dem, vi er – men vi er det, vi gør, eller det, vi ikke gør, og vi har mulighed for at forme vores liv med mod og integritet. For nogle kræver det større mod og flere kræfter at blive mønsterbrydere, for andre af os sker formationen i en hverdag, vi er en del af. 

For formativ forandring sker nemlig i hverdagen, og ofte gennem meget små valg og forandringer, vi beslutter os for.

Hverdagen spiller en central og altafgørende rolle i, hvem vi er, og hvem vi er ved at blive. Hvilke modeller, retningslinjer, rammer, personer og sociale konstruktioner indgår vi i? Hvem er med til at danne fundamentet for, hvad vi vil, hvad vi tror, hvordan vi behandler os selv og andre? Hvordan har vores indre dialog det? Har vi håndtag på roen, på dagligdagen, på vores personlige agentur, vores integritet?

De fleste af os har brug for hjælp udefra for at navigere. Vi har brug for input fra terapi, fra psykologer, fra venner, der ser noget, vi ikke ser, fra kirken, fra andre kort sagt.

De fleste af os har brug for et spejl – for vi formes af dialog – ikke af monolog. Den slags forståelse, at vi selv ved alt og kan se alt om os selv og andre, er en forståelse, som skaber en privatisering af vores jeg, som vi ikke kan holde til. Vi lever ikke på en øde ø.

Vi skal blive intentionelle, hvis vi skal gøre os håb om at vokse i modenhed til gode for vores nærmeste og for verden. Hvad bliver vi influeret af, hvem influerer os – og hvad vækker det til live i os? Vi er i fare for at ende med at være noget, som vi ikke egentlig ønsker, eller at vores liv tager en retning, vi ikke havde tænkt os – alt sammen, fordi vi lader os influere af noget usynligt i vores omgangskreds, gennem TV, gennem sociale medier. Vi træffes ganske enkelt en serie af valg hver dag, og disse valg er med til at gøre os til dem, vi er. 

At vokse i modenhed kræver masser af dagligt arbejde på indersiden, og det kræver, at man tør at lade sig forme af dialog med andre. 

I forbindelse med den åndelige vandring møder jeg ofte mennesker, der har ladet deres liv med kirken og med Gud præge af den sammenhæng, de er vokset op i, eller en gængs holding til, hvordan det bedste liv med Gud ser ud. I åndelig vejledning kan vi nå langt ved at genfinde vores egen stemme, vores egen integritet, og komme i kontakt med vores personlige agentur. For Gud er ikke en Gud, der kerer sig meget om klubber, der mener, det rigtige. Han er en Gud, der flytter ind hos os – midt i det, der er vores, både i det specifikke og i det almene.

Gud ønsker vækkelse i vores hverdagsliv, ikke en vækkelse, der fratager os retten til vores unikke plads i verden, men en vækkelse, der kalder os til at bruge os selv ind i den verden og den hverdag, vi er sat i. Åndelig vækkelse giver liv, energi, mod og kraft til et liv levet med Gud til gode for den hverdag, vi er sat i, og de mennesker, vi møder på vores vej.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *